Udflytteren
En dag i udflytteren vil se ud, som følgende:
Hvis man møder ind før kl 8.00 siger barnet farvel til mor eller far i morgenmadsrummet.
Hvis man møder ind efter kl 8.00, går man op på 2 sal hvor opsamlingen er til udflytteren, tiger stuen.
8.40 Går vi ned til bussen. Kommer I derefter, skal barnet afleveres direkte i bussen.
Børnenes tasker ligges i bussens bagagerum.
Når vi tager afsted om morgenen, kan det være svært at komme til, når vi som små sukkerærter, skal ind i bussen på kort tid. Derfor forventes det af forældrene, at I tager afsked med Jeres barn uden for bussen og lader barnet gå alene op i bussen. Hvis der skulle være problemer, er der altid en voksen tilstede for at hjælpe.
Personalet er fordelt således, at en ansat står uden for bussen, hilser godmorgen og krydser børnene af, mens en er inde i bussen, hjælper børnene på plads og hjælper med at spænde sikkerhedsselen.
I tigerkurven, vil der ligge en kalender, hvori forældre kan skrive vigtige beskeder til personalet.
Kl. 9.00 Kører bussen.
Skulle det ske at I komme for sent til bussen, er det ikke en mulighed at aflevere på Nordre Digevej. I skal selv søge for at aflevere i Kobbelvænget, gør I det skal vi have besked via telefon eller sms på tlf. 24 92 72 77. Vær opmærksom på I skal være i Kobbelvænget senest kl. 10.00
Bussen ankommer til Kobbelvænget kl. 9.30, hvor Pia står klar til at tage imod og vise os hen til i vores grupperum. Hvor vi, når vi har hængt vores tøj op på plads, sætter os og drikker lidt vand og spiser et stykke frugt og høre hvad planen er for dagen... måske får vi en lille historie!
Kl 10-11.30 Aktiviteter, fx samle brænde og tænde bål, gå ned til Utterslev mose og kigge på svanerne/finde en hemmelig hule/lege "hvad er klokken Hr. løve" osv.
11.30-12.30 Frokost.
For de børn der ikke har brug for et lille hvil, er der mulighed for at lege, ude eller inde.
13.30-14.15 Aktiviteter; kan være vi skal runde aktivitetene af fra i formiddags,fx bruge de grene/blade eller andet vi har samlet fra turen. Tegne hvad vi har oplevet i dag eller vi tager på en lille tur i området, fordi der er så mange dejlige vandpytter vi skal hoppe i eller en mudderpøl der skal afprøves...
14.30 Eftermiddags mad - Det kan være en rugbrøds mad m. smør og et stykke frugt. Inden har vi pakket rygsækkene, tisset af og skiftet bleer.
15.00 Kører bussen fra Kobbelvænget med børn, fyldt med spændende oplevelser!
15.30 er bussen tilbage på Nordre Digevej, mange vil nok blive hentet ved bussen. De forældre der er kommet for at tage imod deres børn, skal stå til højre for bussens udgang, dvs. op af Nordre Digevej. Børnene tager selv deres tasker og går hen til deres forældre.
De børn som ikke bliver hentet ved bussen, går med de voksne ind på legepladsen og afslutter dagen sammen med deres kammerater.
Der er altid en der har fri, når bussen ankommer til Nordre Digevej. Spørgsmål til personalet skal rettes til de to tilbageblivende.
Kl 17.00 Lukker "Det lille Univers" og vi siger på gensyn i morgen!
I starten vil mange af vores aktiviteter handle om at undersøge de nye lokaler, området og det nye legetøj vi har fået.
Frokosten, vil indtil storkøkkenet åbner i Kobbelvænget til februar, være mad der kommer fra et ekstern køkken "Foodsource", de har erfaring med at bringe mad ud til institutioner i Københavns kommune.
Man-, tirs-, tors- og fredag vil vi få enten varm eller kold buffet, onsdag får vi tur madpakker. Al mad er naturligvis Halal.
Når man har et barn i udflytterbørnehaven skal man anskaffe sig en rygsæk - ikke noget bestemt mærke, men en på størrelse med den kendte mini Fjellræven. Barnets navn skal være skrevet tydeligt udenpå rygsækken.
Jeres børn skal have tøj og overtøj på som de gerne må klatre i træerne med og blive møgbeskidt i... og dufte af bål! HUSK altid at tjekke, at barnets regntøj, gummistøvler og hjemmesko er i tasken, samt et ekstra sæt skiftetøj. Selvfølgelig med NAVN I ALT TØJET, så personalet kan bruge tiden på børnene og ikke spilde tiden på at sortere tøj! Det kan også være en god ide at have 2 sæt regntøj (man kan få gode sæt i genbrugsen eller Bilka) og når den kolde tid kommer, gerne 2 flyverdragter...
Legetøj med i Kobbelvænget, er på eget ansvar. Der skal tydeligt navn på og det skal kunne være i tasken. Børn der medbringer egne bleer, skal have dem med i taskerne, hver dag. Bleforenings medlemmer skal ikke fortage sig noget.
Tigerbus regler:
- Ingen forældre i bussen, der er ikke plads.
- Intet legetøj eller sutter inde i bussen, børnene taber det og kan ikke få det igen før bussen stopper
- Bagage i bussens bagagerum
- En voksen i "hullet", mens børnene går ind i bussen.
- Personalet fordeler sig i bussen - forrest, i midten og bagerst
- Børnene beholder selerne på, indtil de får besked om andet. Vi hjælper børnene til at blive selvhjulpne i forhold til selerne
- Ingen banken på ruder eller hiven i gardinerne.