Personlige Kompetencer
Det er vores opfattelse at børn handler, så godt som de kan. Derfor tilstræber vi at imødekomme barnets egne initiativer.
Vi anerkender barnets meninger, udtryk og følelser i dets læring om sig selv, andre og omverdenen. Gennem dette styrker vi barnets selvværd.
Børn er meget interesserede i at deltage i de forskellige daglige gøremål. Vi opfordrer barnet, alt efter alder og udvikling til selvhjulpenhed, for eksempel ved at delagtiggøre børnene i borddækning, selv at øse og hælde op og smøre mad. Selv at kunne tage tøjet af og på, tage bleen af og hente en ren ble, kravle op og ned af stolen samt ind og ud af sin seng. Når barnet deltager i disse aktiviteter får det mulighed for at øve sig, og samtidig giver det barnet en stærk følelse af at kunne selv. Barnet selvfølelse bliver hermed styrket.
Børnene er glade og stolte, når de selv kan klare forskellige opgaver, og når det de gør har betydning for andre børn og voksne.
Vi vil:
- Styrke barnets selvværd
- Børnene skal være trygge ved at navigere i hele huset og have kendskab til alle voksne
- Børnene skal føle sig betydningsfulde i gruppen
- Støtte børnene i at håndtere konflikter samt overskue hvilken form for hjælp der er brug for
- Børnene skal være rummelige - vigtigheden af at kunne rumme forskellighed.
Vi gør:
- Vi har en anerkendende tilgang til barnet
- Aktiviteter og ture på tværs af stuerne, åbne døre og fælles arrangementer
- Hjælper børnene til at få øje på og hjælpe hinanden
- Hjælper børnene med at "lytte" til hinandens historier og sætte ord på børnenes følelser. Den voksen skal agere som mægler
- Vi går bevidst ind og gør børnene opmærksomme på deres forskelligheder samt deres personlige grænser