Natur og naturfænomener
Vi er bevidste om at vi har med bybørn at gøre, og vi vægter naturoplevelser og udelivet højt.
Det er barnets egen aktivitet og sansning der er udgangspunktet i barnets udvikling og i tilegnelsen af ny viden. Derfor vægter vi at børnene oplever naturen 3 dimensionalt ved at lugte, smage, mærke, høre og føle sig frem.
Legepladsen i Det lille Univers som også benyttes af børnene fra Jorden rundt lægger op til masser af naturoplevelser.
Vi bruger naturområderne omkring os - Fælleden, Volden og Bryggen samt Vestamagers natur center.
Vi er med i udviklingsprojektet "Grønne spirer"
Vi vil:
- Give børnene en forståelse for at man skal værne om og respektere naturen. Det gør vi ved at give dem en forståelse for naturens kredsløb og mangfoldighed
Vi gør
- Fra frø til plante - fra jord til bord
- Vi iagttager ting som går i forrådnelse - går i dybden med hvordan fisk ser ud osv
- Vi leger ude i al slags vejr, og bruger vejret; vandpytter, lys- og skyggevirkning når solen skinner, sne, og øver begreber som koldt/varmt/ og vådt/tørt
- Vi opdager årstidernes skriften ved at opleve, sanse og iagttage dyrelivet og naturens foranderlighed
- Vi studerer dyrelivet på mikro-makro plan på selve legepladsen og på ture: snegle, regnorme, insekter, fugle og mus.