Krop og bevægelse
Børn er i konstant bevægelse og deres beherskelse af kroppen, og deres kropsforståelse øges og forfines hver eneste dag. Samtidig er deres kropsudvikling nært forbundet med alle andre udviklingsområder, og vi er ekstra opmærksomme på de børn, der skal udfordres motorisk. Vi har indrettet os inde og ude, så det giver plads til udfoldelse, dels ved at prioritere udelivet, og også ved at funktionsopdele de små sanse- og bevægelsesrum, samt have tilgængeligt legetøj og beskæftigelsesmaterialer.
Vores indretning er mobil, dvs. vi foretager periodiske ændringer, som opmuntrer børnene til et eksperimentere med balance, rumlige dimensioner, tyngdekraft m.m. f.eks. når de kravler, hopper og hinker. Vi har bevidst foretaget noget valg om at møblementet i institutionerne opfordrer til bevægelseslege, og giver lyst og mulighed for fordybelse og udforskning.. Desuden har vi en ugentlig rytmik dag for alle børn hvor de danser, synger, spiller på instrumenter og leger med musikken. På den måde bliver de inspireret til at bruge deres krop og vi styrker deres motoriske udvikling.
Børn, der har en god fysisk form er potentielt bedre stillet med hensyn til koncentration, kreativitet, indlæring og kropsbevidsthed. Børnene udvikler motorikken ved selvhjulpenhed for eksempel ved måltidet og ved på/afklædning.
Vi vil:
- Stimulere sanserne
- Øge kropsbevidsthed
Vi gør:
- Vi sætter reflekserne i gang med taktile eksperimenter, f.eks. rører vi ved forskellige materialer og former, med forskellige kropsdele. Børn lærer at kategorisere i vandrette dimissioner, såsom højre, venstre, foran, bagved, ved siden af osv. og i lodrette dimissioner, såsom op, ned, under, over osv
- Vi leger, nævner og bruger forskellige kropsdele. Vi bruger deres funktion, og fokuserer på hvordan vi bruger kroppen i daglige gøremål, f.eks. når vi vasker hænder, dækker bord, tørrer næse, hælder vand i koppen osv.
- Vi bruger massage for at de får en god kropsfornemmelse, og finder ud af at det er rart at røre og blive rørt.