Fokuspunkter for forældrebestyrelsen 2007
Mål for fokuspunkt:
At få sat fokus på de problemer de kommunalt bestemte ti årlige lukkedage kan få for forældre og familier og få skabt debat om det hensigtsmæssige i denne form for besparelse
Baggrund for valg af fokuspunkt:
Da forældre bestyrelserne fra Det Lille Univers og Jorden Rundt i år, på forslag fra institutionerne, valgte at placere de pålagte 10 lukkedagespredt udover forår og efterår. modsat tidligere praksis med at placere dem i tilknytning til helligdage, skabte det en del debat.Argumentet for de nye lukkedage var, at forældrebestyrelsen støttede op om de pædagogiske og økonomiske fordele, at disse lukkedage kunne bruges som pædagogfaglige dage.
Omvendt ser vi store problemer i, at samtlige forældre (par) skal bruge 10 feriedage på tilfældige dage i løbet af året. Problemet er særligt stort for familier med flere børn på forskellige institutioner, hvor lukkedagene institutionerne imellem ofte ikke falder på samme dage. Derved kan man ende med at opbruge det meste af sin ferie udenfor ferierne.
Formålet med fokuspunktet er altså ikk at kæmpe imod personalets ønske om at afholde pædagogfaglige dage indenfor normal arbejdstid, men tværtimod at arbejde for, at der bliver mulighed for dette UDEN samtidig at lukke institutionen 10 dage årligt. Med andre ord, at få skabt debat om, hvorvidt den skjulte besparelse, som lukkedagene dækker over, er rimelig.
Udfordringen ved dette fokuspunkt bliver, hvordan man kan få skabt synlighed om konsekvenserne af denne skjulte besparelse. Forslag kunne være:Debatskabende aktiviteter indadtil (emne for forældrekaffe m.v. hvor gode ideer kan indhentes)
Debatskabende aktiviteter udadtil (evt. i samarbejde med forældrebestyrelsen fra Jorden Rundt og Forældreforum kan bestyrelsen medvirke til kontakt til politikere, skrive læserbreve osv.)
Evaluering:
Har bestyrelsen deltaget aktivt i forsøg på at få rejst problematikken omkring lukkedagen og de uheldige konsekvenser for forældrene og familierne.