Etiske regler
DET LILLE UNIVERS' ETISKE REGLER
FOR VALG OG BRUG AF FOTO PÅ HJEMMESIDEN.
Ved valg af foto skal Det Lille Univers' ledelse vurdere billedet ud fra følgende regler:
- Fotoet skal vise noget om vuggestuen eller den pædagogiske aktivitet.
- Fotoet må ikke kunne opfattes ydmygende/krænkende på barnet eller dets pårørende.
- Fotoet må ikke kunne skade barnet nu eller på længere sigt. Der må f.eks. ikke bruges fotos hvor man kan se barnets kønsdele.
- Der skal tages hensyn til familiens religion og kultur.
- Billederne ikke må bruges i andre sammenhænge.
- Forældremyndighedsindehaveren skal give skriftlig tilladelse til, at der må bruges billeder med deres børn på.
- Hvis der bruges portrætbilleder o.l. skal der gives tilladelse til hvert enkelt foto fra forældremyndighedsindehaveren.
- Hvis barn eller den pårørende ønsker det, skal fotoet fjernes omgående.
- Leder eller afdelingsleder skal give tilladelse til alle billeder der anvendes.
- Alle skriftlige tilladelser til brug af foto ophører ved evt. lederskift og skal derefter genfornyes.
- Tilladelsen kan til enhver tid skriftligt trækkes tilbage.